Når I skal opsætte jeres spørgeskemaer, skal I oprette forskellige spørgerammer til alle de respondentgrupper, I har taget med i jeres undersøgelse. I skal altså opsætte en spørgeramme til henholdsvis medarbejdere, underordnede ledere, lederens selvevaluering, overordnede leder og eventuelt sideordnede ledere.
Hvis I bruger områdespecifikke eksempler til medarbejdere med forskellige faggrupper, skal I enten opsætte forskellige spørgerammer til de forskellige medarbejdere eller finde en løsning, hvor det er muligt at flette eksemplerne ind i teksten i spørgeskemaet.